Kreta: Hoteller, villaer, lejligheder.

Kreta ferie  •  Kreta Villaer  •  Kreta Lejligheder  •  Kreta Hoteller

Hoteller, villaer, konferencer, samt ture og ekskurtioner.
KRETA KORT TILBUD VILLA/HUS LEJLIGHED HOTEL EJENDOMSSALG KONTAKT/BOOK OM OS FORSIDE

 
                                                                                       

  Kreta ferie forside

 

NEDERLANDS    ENGLISH Click here in order to read our pages in English !   DEUTSCH   ITALY

Rejsen til Kreta,
 Gode råd og links

De fleste besøgende ankommer til Kreta med fly, specielt charter. Men der er også andre muligheder imidlertid også andre muligheder. Nedenfor har vil vi fortælle lidt om disse muligheder. Men vær opmærksom på at vi ikke er ansvarlige for disse oplysninger, Hvis I skal bruge nogen af dem, så check med det relevante selskab.

Charter fly

Fra midten af april til oktober er der masser af charterfly fra Danmark, Sverige og Norge direkte til de 2 lufthavne Heraklion og Chania på Kreta. Hvis man har mulighed for at vælge, så er det en god ide at checke kortet og vælge den lufthavn, der ligger nærmest bestemmelsesstedet. Kreta er en stor ø og der er omkring 310 km fra den ene ende til den anden.

Ofte er det billigste at købe en charterbillet, men ikke altid. Især i højsæsonen, og når man har børn med, kan et rutefly give bedre priser (børnepriser) og større fleksibelhed i valg af rejsedatoer. Men selvfølgelig er der fordelen ved at charterflyet flyver direkte til Kreta.

Vi kan hjælpe med at booke billetter gennem Apollo spørg om priser og muligheder.

 

Rutefly

Alle rutefly fra Norden går over Athen. Herfra kan man komme med indenrigsfly til enten Chania eller Heraklion. Der er regelmæssige fly ca. 10 om dagen til Chania og flere til Heraklion. Der er en række forskellige græske selskaber der flyver indenrigs. Neden for er der links til de 2 kendteste, Olympic som har både internationale destinationer og Aegean som kun flyver indenrigs.

 Aegean Air     •    Olympic Airways   

Fly sæde alene til Kreta fra Danmark klik her

 

Transit gennem Athen

Athen er en meget stor by med mange spændende tilbud især til de historisk interesserede, men også med en høj grad af forurening især om sommeren. Den er dog absolut et besøg værd på vejen til Kreta. Her findes nogen af verdens bedste museer, og der er en mængde berømte arkæologiske seværdigheder og udgravninger, ligesom også Akropolis bør ses og opleves i det mindst en gang. Efter en eller to overnatninger kan rejsen til Kreta fortsættes med fly eller med færge fra Piraeus.

 

Færge fra Piraeus

Der er daglige afrejser fra havnen i Piraeus til Heraklion, Rethymnon og Chania. Skibene sejler hver aften omkring 20.00 til 21.00 (der kan være sæson-ændringer i sejlplanerne) og man ankommer til bestemmelsesstedet tidligt om morgen (5.00 og 6.00). Skibene er ret moderne og billigere end fly. Turen kan være ganske romantisk især, hvis man undgår weekends og dagene lige op til og efter de græske helligdage. Det er klogt at booke i forvejen, hvis man ønsker en køje. Køjer og private kahytter fås i forskellige prisklasser.

Det største færgeselskab er Anek lines (www.anek.gr/index.html) med online booking. Selskabet blev stiftet 60erne af Kretensere, der ønskede en bedre og mere sikker forbindelse til hovedlandet. Et andet selskab Minoan Lines (www.festivetravel.com/minoan.htm) sejler hver dag til Heraklion og nogle dage til Chania. Rethymnon Lines sejler til Rethymnon, er er stiftet for nogle år siden af borgere i Rethymnon.

Vær dog opmærksom på, at der især om vinteren kan være meget høj sø og ofte storm i farvandet. Det er derfor ikke usædvanligt med store forsinkelser, af og til i flere dage. Så hvis man er afhængig af at nå en flyforbindelse, er det måske mere sikkert at tage et fly. 

Færge fra Italien

Flere forskellige færgeselskaber sejler mellem Italien (Venedig, Trieste, Ancona, Bari, Brindisi) og hovedlandet i Grækenland (Patras and Igoumenitsa). Den hurtigste forbindelse til Patras er Superfast Ferries. De er en lille smule dyrere end de andre selskaber. Det anbefales at man booker i forvejen især i sommersæsonen.

Book færge overalt i Europa, Klik her
 

Færge fra Peloponnes og Kykladerne

Miras Ferries har en forbindelse mellem det sydlige Peloponnes (Gythion, Neapolis og Kalamata) til Kastelli (45 km vest for Chania). Ruterne er en smule ustabile men det er en mulighed, hvis man gerne vil en tur om Peloponnes.

Fra april til oktober er der færgeforbindelser fra Santorini og Kykladerne til Heraklion og Agios Nikolaos.

Færge langs syd-vest kysten af Kreta

Der er en færge mellem Hora Sfakia og Paleochora og en til den lille ø Gavdos fra Hora Sfakia. Du kan se færge tider på dette link. Bemærk at vi ikke tager ansvar for rigtigheden af disse oplysninger:

Ferry time table
 

Kørsel over land til Grækenland

Rejsen over land til Kreta er ret lang fra Danmark. Vi har gjort det fra København på 4 dage. Fra København til Rødby og færge til Putgarten, derfra til Frankfurt og videre til en overnatning i Italien. Færge fra Ancona til Patras tager ca. 19 timer og derfra til Pireaus og færge til Kreta.

Ankomst til Kreta

Chania lufthavn

Lufthavnen i Chania ligger på halvøen Akrotiri, 13 km fra Chania centrum.  En taxa til Chania koster ca. 10 Euro. Der er ikke busforbindelse til lufthavnen, og man er henvist til taxa, hvis man ikke lejer bil eller bliver hentet.

Heraklion lufthavn

Heraklion lufthavn ligger ca. 4 km. fra bycentrum. Der er en regelmæssig busforbindelse til centrum eller man kan tage en taxa. (insister på at chaufføren bruger taxameter). 

Hvis man ankommer til Heraklion og ønsker at fortsætte direkte til Chania eller Rethymnon skal man begive sig til KTEL bus terminalen i centrum. Heraklion har flere busterminaler så fortæl taxa chaufføren, hvortil busturen går. Der er busafgange hver time i løbet af dagen, og en tur til Chania tager ca. 2½ time, og lidt over 1 time til Rethymnon. Efter kl. 20.30 er der ingen busser, og eneste alternativ er taxa eller at leje en bil.  

Ankomst med færge

Souda havn ligger ca. 7 km øst for Chania. Der er regelmæssig busforbindelse med bybus til Chania. Hvis man ankommer meget tidligt med færgen fra Piraeus, skal man regne med at tage en taxa eller gå på cafe og få en kop kaffe mens man venter på første bus. Der er en cafe lige uden for havne aflukket.

I Heraklion og Rethymnon ligger havnen meget centralt i byen, her kan man tage taxa eller bus til bestemmelsesstedet.

At rejse rundt på Kreta

Det er forholdsvis nemt at bevæge sig rundt på øen i bil. Det kan derimod være ret farligt at køre på motorcykel og scooter. Vejbelægningen på øen bliver meget glat, når det er varmt, eller når den bliver våd på grund af regn. Der er bil og motorcykel udlejning de fleste steder rundt omkring på øen. Før man lejer et køretøj, er det en god ide at spørge til forsikringsdækningen, selvrisiko og service.

Hvis man har god tid, kan man også tage de lokale busser rundt på øen. Det kretensiske busselskab KTEL har busterminaler i alle større byer, og bussen stopper for at samle passagerne langs med ruterne, hvis ikke der er stoppesteder i området. KTEL har website: http://bus-service-crete-ktel.com/timetables.html

I de større kystbyer finders der mindre færger og båd taxaer

Taxaer på Kreta er ikke voldsomt dyre og nogle gange er det eneste mulighed. Men det er altid en god ide at bede chaufføren køre med taxameter. Man skal også være opmærksom på, at chaufføren godt kan tage andre passagerne med, hvis de skal sammen vej. Men man skal ikke regne med, at det bliver billigere af den grund.


TILBAGE 

Tilbage til toppen  •  Tilbage til forsiden
 
Huse & villaer på KretaLejligheder på KretaHoteller på Kreta  |  Kontakt eller bestil
Kursus & konference - på Kreta  |  Familiefest på Kreta  |  Om Amazing Crete


Kontakt os og få et tilbud på jeres individuelle ferie eller, firmatur eller forretningsrejse.
Send en e-mail eller ring

E-mail Amazing Crete Travel
 
Klik her for telefon numre og adresser


Copyright - 2001 • All rights reserved • Design by Web Solutions

 

,