|
Paladset i Knossos
Det minoiske palads Knossos ligger ca. 5
km fra byen Iraklion på vejen mod Archanes. Det er beliggende på
Kefala højen tæt ved Kairatos floden. Beliggenheden bød på mange
naturlige fordele: en stærk forsvarsposition, god vandforsyning,
adgang til havet - og på den anden side ikke for tæt på havet -
samt udstrakte skove lige i nærheden. I dag skal man dog kigge langt
efter skov, men da Knossos blev bygget, leverede skoven materiale til
de mange søjler, som indgår i paladsets konstruktion. Udgravningen
eller museumsområdet omfatter udover Knossos paladset "de
minoiske huse", "det lille palads", "den
kongelige villa", villaen "Dionysos" med de
berømte romerske mosaikker. Kun Knossos paladset og de minoiske huse
er åbne for offentligheden.
Udgravningerne
viser, at området har været beboet tilbage til 5-6000 fkr, hvilket gør
Knossos til det ældste bosted i Europa. Opførelsen af paladset, der
sikkert tjente som regeringssæde og - i hvert fald ifølge legenden -
som bolig for kong Minos, er påbegyndt så tidligt som 2400 fkr.
Omkring 1900 fkr har det sin endelige form og udstrækning. Omkring
1700 fkr rammer et voldsomt jordskælv Ægæerhavet og næsten
udsletter de kretiske byer samt og de mykenske byer på det græske
fastland. Knossos blev ødelagt, men på ruinerne opføres et palads
endnu mere strålende end det tidligere. Men ca. 100 år senere bliver
paladset igen ødelagt. men den minoiske civilisation rejser sig og
kulminerer i virkeligheden i perioden efter ødelæggelserne. Her til
venstre ser du en kunstnerisk opfattelse af, hvorledes Knossos kan
have set ud - jeg garanterer dog ikke for autenticiteten.
Underetagen
Herunder er en
tegning over underetagen af det enorme palads. Og husk, at vi
betragter et palads hvor der i vestfløjen var 2 etager, mens østfløjen
med bl.a. de kongelige gemakker var på 4 etager. Der var antageligt
mere end 1500 rum/værelser i paladset, hvis areal var på mere end
20.000 m2.
|
|
1. Vestgården
2. Vestlige indgang
3. Processionsgangen
4. Trappe med søjler
5. Sydlige indgang
6. Sydlige propylæer
7. Den store trappe
8. Den lange korridor
9. Trappeindgangen
10. Pillar Crypts
11. Tronsalen
12. Den tredelte helligdom
13. Den centrale gård
14. Nordlige indgang
15. Customs House
16. Nordlige søjlehal
17. Den store trappe
18. Dobbeltøksernes hal
19. Dronningens påklædningsværelse
20. Privatboliger
21. Nordlige kultiske bassin
22. Hellige magasiner
23. Østlige bastion
24. Magasiner med de gigantiske krukker
25. Magasiner
|
 Paladset
er delt i en østfløj og en vestfløj af den centrale gårdsplads. De
besøgende kommer ind gennem vestfløjen,
som rummer de religiøse og
officielle værelser, mens østfløjen indeholder beboelses- og
arbejdsrum. Denne indgang er den oprindelige ceremonielle indgang til
paladset, som jo også tjente religiøse formål. I vestgården findes
3 store gruber, som menes at have været anvendt til offergaver. På
billedet til højre står Birgit ved den nordlige indgang - studerer
hun kortet for at finde et rygerum? Jeg må indrømme, at som så
meget andet på Knossos så er de smukke søjler rekonstruerede. Evans
rekonstruktioner var - og er - meget omstridte. Men for lægfolk forhøjer
de i hvert fald oplevelsen betydeligt.
Vestfløjen
 I
vestfløjen kommer man via en forgang ind i tronsalen, som var mindre,
end jeg havde forestillet mig, men bestemt imponerende. Her befinder
sig Kong Minos' 3600 år gamle trone. Tronen er fremstillet af én
alabastblok. Stenbænkene langs væggene er formentlig til brug for
præsterne. På hver side af tronen er malet en pragtfuld grif - et
ulvelignende dyr med fuglehoved. Farven er den kendte rødbrune på
lyseblå baggrund. De rekonstruerede fresker på væggene indeholder
liljer, som opfattes som et kongeligt symbol. Man kan desværre ikke
komme ind i tronsalen, men som trøst er der udenfor denne opstillet
en trækopi af tronen, og mange turister lader sig forevige siddende på
den. Det gjorde bl.a. vores veninde Karin, da hun og Kurt var hernede.
I tilknytning til tronsalen er nogle såkaldte lustrationsrum,
som Evans mente blev brugt i forbindelse med rituelle
salvningsceremonier. Lignende rum er fundet i de øvrige paladser på
Kreta.
I vestfløjen finder man
magasinkorridoren, hvori er opstillet et antal forrådskrukker - pithoi
- som arkæologer møjsommeligt har samlet skår på skår. Nogle af
krukkerne er mere end 2 meter høje og har indeholdt olie, korn, tørrede
fisk, bønner og oliven.
Evans fik lagt et beskyttende betondække
over underetagen. Etagen over denne rummede de officielle repræsentations-
og modtagelsesgemakker, herunder tre søjlesalen, seks søjlesalen og
skatkammeret. Vestfløjen fungerede som en kæmpestor
administrationsbygning, hvorfra hele Kreta blev styret i Knossos'
storhedstid.
Østfløjen
 I
østfløjen kommer man ad en smuk indvendig trappe ned til en smal
gang, som fører hen til Dronningens påklædningsværelse -
som Evans har givet navn. Fra dette kommer man ind i Dronningens
megáron, hvor væggene er smykket med nogle utroligt smukke
fresker. Se her den smukke fresko med de yndefuldt springende
delfiner, hertil søstjerner, søpindsvin og fisk. Det er dog
"kun" kopier, da originalerne - som de fleste andre værdifulde
fund - befinder sig på museet i Iraklion.
 Ved
siden af påklædningsværelset ligger dronningens badeværelse,
udstyret med ensfarvede fresker. Det, der måske imponerer mest her,
er det flotte badekar - ja, badekar. Karret skulle ganske vist fyldes
med håndkraft af en tjenestepige, men i nærheden af karret var der
et afløb i gulvet. I nærheden ligger formentlig verdens første
vandskyllende toilet. Minoerne var for mere end 4000 år siden dygtige
ingeniører og håndværkere. Nogle af de kloaksystemer, som blev
bygget på den tid, fungerer faktisk stadigvæk. Det har krævet en
indgående kendskab til nivelleringsteknik at opbygge et kloaknet i
det meget kuperede terræn. Ledningerne mundede ud i den nærliggende
Kairotos flod. Ak, ja - i lille Danmark oplever vi ofte, at vi må
renovere kloaksystemer bare 20 eller 30 år efter konstruktionen.
 I
den sydlige ende af processionsgangen findes en fresko, som er
navngivet Liljeprinsen eller Præstekongen. Prinsen bærer
en imponerende hovedbeklædning med liljer og påfuglefjer. Det
antages, at han går forrest i en procession og med sin venstre hånd
leder et helligt dyr til ofring. Billedet dateres til slutningen af
det 15. århundrede fkr.
Tyrespringer
freskoen
 Den
mest berømte fresko fra Knossos og de
øvrige minoiske paladser er "tyrespringer
freskoen" fra paladsets østfløj.
Evans var meget optaget af at "forstå"
billedet, hvor man ser en kvindelig
akrobat gribe fat i hornene på en tyr,
som kommer galopperende mod hende, og
så slå en saltomortale hen over dyrets
ryg. Evans søgte oven i købet vejledning
hos en gammel cowboy, som i mange år
havde fanget okser med lasso på den
amerikanske prærie. Cowboyen påstod,
at det var en umulighed. Så vidt jeg
ved, har endnu ingen forsøgt at gentage
kunststykket, så indtil da vil jeg foretrække
at tro, at de yndefulde minoiske akrobater
var i stand til at gennemføre dette
vovestykke. I andre udgravninger på
Kreta er der fundet billeder, som viser,
hvorledes vilde tyre blev jaget og indfanget.
De
sakrale dobbelthorn
 På
sydsiden af paladset fandt Evans resterne af et kæmpemæssigt
eksemplar af disse horn, som formentlig har været anbragt øverst på
paladsets tag, så alle rejsende kunne se dem på lang afstand.
Motivet med disse dobbelthorn er fundet mange steder på Kreta. Det
menes ikke, at man har tilbedt tyren som en guddom, men at tyren var
gudens ynglingsdyr. Derfor blev der ofte ofret tyre til gudens ære. Måske
har tyrespring som beskrevet ovenfor fundet sted i den store centrale
gård på slottet.
|
