Kreta: Hoteller, villaer, lejligheder.

Kreta, Grækenland - ferieoplevelser på det ægte og autentiske Kreta!

Hoteller, villaer, konferencer, samt ture og ekskurtioner.
KRETA KORT TILBUD VILLA/HUS LEJLIGHED HOTEL EJENDOMSSALG KONTAKT/BOOK OM OS FORSIDE

Kreta ferie forside                                                                               NEDERLANDS    ENGLISH Click here in order to read our pages in English !   ITALY

Den bedste tid på Kreta

 

På Kreta er ingen årstid "den bedste", det kommer helt an på hvad du søger. Læs lidt om hvad du kan finde hvornår.

 

Januar til marts 

 

Det er vintertid, det kan regne en del, men der er dog også mange solskins dage med temperaturer mellem 15 og 25 grader, og du kan nyde den pragtfulde udsigt til de snedækkede bjerge (nogen gange er der mere end 3 meter sne på dem). Det er også på denne årstid blomsterne begynder at vokse, mandeltræerne blomstre, anemoner dækker jorden og citrus træerne står fulde af frugt. Det kan være vanskeligt at finde logi turistområderne, men der er ingen problemer i de større byer. 


 

 

Hvis du kommer til Kreta for kulturens skyld og gerne vil tilbringe tid med at udforske museer, besøge de arkæologiske udgravninger og kirkerne, så er det slet ikke noget dårligt tidspunkt. Vintertid er næsten det eneste tidspunkt, hvor du kan besøge Knossos og det arkæologiske museum i Heraklion, uden at skulle vandre i hælene på tætte menneskemængder. Selv om der kan være koldt på Kreta, så bliver her aldrig så koldt som i Nord Europa og pragtfulde sol dage er der også.

 

 

 

Marts og april

 

Vejret er stadig ustabilt og kan være både meget behagelig og meget vådt. Strålende høj sol, blæst eller regnvejr. Nætterne er stadig kølige eller endda kolde. Havet lidt for koldt for de fleste. Men et orgie i blomster og fugleliv. Efter vinter regnen er frugtbarheden på sit absolut højeste og hele øen er som dækket af  blomster og grønt. I april kommer de første turister og her falder også den græske påske, som i 2004 falder sammen med den Romersk Katolske og vores. Påsken er årets største højtid og den tid, hvor du på nærmeste hold kan opleve Kretas traditionelle varme gæstfrihed.

Maj og juni

Der er næsten garanti for godt vejr, havet er varmere og der er stadig masser af blomster og grønt og ikke for mange turister. Det er måske den bedste tid at besøge Kreta, især hvis du vil på vandreture. Det er endnu ikke er så varmt, men for de fleste af os nordboere, er det sommer.

 

 

Juli og august 

 

Høj sæson! Det er varmt, meget varmt og alt for mange turister især efter at grækerne har "opdaget" Kreta som ferieø. Livet leves ude, på tavernaer, barer og discoer er som er fyldt til bristepunktet, priserne stiger, og det kan være svært at finde et sted at bo. Havet er selvfølgelig pragtfuldt og du kan sagtens finde både landsbyer og strande der er forholdsvis uforstyrret. Men er du til fest og farver - så er det nu du skal tage til Kreta.

 

 

September og oktober

 

Gode måneder fordi vejret ikke længere er så varmt, havet er stadig dejligt lunt og der er langt færre turister. Kretenserne – særligt de der arbejder med turister,  godt nok lidt trætte efter turistsæsonen, er begyndt at slappe lidt af. De varme aftener i september betyder at livet stadig leves ude. Dette er også en af de bedste tidspunkter til vandreture og udforskning af øen. Et lille minus er at naturen meget tør efter den lange tørketid.

November og december

Turismen stopper brat I slutningen af oktober med de sidste charter fly. Disse måneder er lige så stille som januar og februar, men chancen for godt vejr er meget større og havet er stadig pragtfuldt at bade i. Alt i alt ikke noget dårligt tidspunkt at besøge Kreta, hvis du er parat til at risikere et par dage med dårligt vejr.

 

Tilbage til toppen  •  Tilbage til forsiden
 
Huse & villaer  |  Lejligheder  |  Hoteller  |  Kontakt eller bestil
Kursus & konference  |  Familiefest  |  Om Amazing Crete


Kontakt os og få et tilbud på jeres individuelle ferie eller, firmatur eller forretningsrejse.
Send en e-mail eller ring

E-mail Amazing Crete Travel

Klik her for telefon numre og adresser
 

Copyright - 2001 • All rights reserved • Design by Web Solutions